Stine Bardeleben Helles Stine Bardeleben Helles

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling

Kære medlem af LAG Gribskov-Halsnæs

Der indkaldes hermed til ekstraordinær generalforsamling i foreningen

onsdag d. 29. november 2023 klokken 20.45 – 21.00

Generalforsamlingen afholdes i Dronningmøllehuset, Dronningmølle Strandvej 645 B, 3120 Dronningmølle

Dagsorden

1) Valg af dirigent

2) Valg af referent

3) Valg af stemmetæller(e)

4) Forslag fra formandskabet om skift af revisor (bilag)

5) Eventuelt

På bestyrelsens vegne

Peter Plant, bestyrelsesformand

Bilag

Forslag fra formandskabet om skift af revisor

Foreningen overtog ved sin stiftelse den revisor, som var tilknyttet LAG Halsnæs-Gribskov i den foregående programperiode (Nærrevision Frederiksværk).

Der har siden været en del markante ændringer i revisionsinstruksen fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen, hvilket har medført mildere krav til revision hos de lokale LAGer. Dette har givet anledning til en dialog med revisor om nedbringelse af revisionsudgiften, men det har desværre ikke været muligt at nå til enighed.

Formandskabet har derfor indledt dialog med revisionsfirmaet Døssing & Partnere, hvor revisor Michael Nielsen har tilbudt at løse revisionsopgaven i fuld overensstemmelse med revisionsinstruksen, men til en fast pris, som er ca. 50% af den nuværende revisionsomkostning.

Formandskabet beder derfor om generalforsamlingens godkendelse af, at foreningen skifter revisor til Døssing & Partnere med start ved årsregnskab 2023.

Læs mere
Stine Bardeleben Helles Stine Bardeleben Helles

Der er nu åbnet for NFLAG ‘23

NFLAG-puljen støtter projekter, som udvikler den maritime økonomi i Gilleleje

Gillelejesild

Gillelejesild

Et eksempel på produktudvikling i den maritime økonomi, som tidligere har fået støtte fra NFLAG

Der er frem til 31. august åbent for ansøgninger til Nationale FLAG-midler. Der gives støtte til projekter, som udvikler den maritime økonomi i Gilleleje.

Du finder mere information om puljen her: https://livogland.dk/lokale-aktionsgrupper-lag-og-flag/national-flag-pulje-2021-2023

NB!
Hvis du, efter at have sat dig ind i puljens rammer og regler, gerne vil gå videre med en ansøgning, så kontakt os før du går i gang! Så kan vi sammen sikre, at din ansøgning sidder lige i skabet. Det sparer tid og besvær senere i processen. Skriv eller ring til Stine Bardeleben Helles, 61273827, stine@lag-gribskov-halsnaes.dk

Læs mere