Projektejer: Winther A/S Snedker- og Tømrermestre
Projektperiode: 1.10.23 - 1.12.24
Samlet budget: 444.011
LAG-tilskud: 220.000
Kontakt: Erik B. Winther, mail post@winther-as.dk
Status: Afsluttet
Grøn omstilling i snedkeri
Projektet har udviklet værkstedet med ny teknologi der har accelereret den cirkulære omstilling og grønne udvikling, samt gjort det muligt at bevare kulturbærende arbejdspladser i snedkeriet midt i Frederiksværk.
LAG Gribskov-Halsnæs har støttet indkøb af et digitalt anlæg, som muliggør fragmentering og komprimering af affaldstræ.
Med den nye maskine kan Winthers sortere affaldet fra snedkerimaskinerne, så der opnåes maksimal genanvendelse, og samtidig sænke støjen fra værkstedet, der i 1800 tallet lå i udkanten af byen, men i dag er opslugt af byen og ligger i centrum.
Den nye maskine har reduceret volumen af restaffaldet til 10% af, hvad det var tidligere, så 10 containere affald fremadrettet kan være i en enkelt container af samme størrelse.